dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

KL, lærere og IT-folk kaldes ind – skoler skal afdigitaliseres

Undervisningsminister vil have færre skærme og flere bøger ind i skolen. Det skal KL, lærere og IT-udbydere være med til at sikre.
15. DEC 2019 17.56

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Theil (S) synes, det er gået for vidt med digitale tilbud i skolen. Derfor vil hun nu tage initiativer til, at eleverne møder flere bøger og færre skærme i skolen, skriver Politiken.

- Der er brug for almindelig sund fornuft, når det gælder digitalisering. Der er vi måske blevet lige lovlig begejstrede ved tanken om, hvor smart digitaliseringen er. Det er den måske ikke alligevel, siger Pernille Rosenkranz-Theil.

- En iPad er ikke et universalmiddel mod al ondskab i verden. Den kan bestemt noget, men der er meget andet, den ikke kan.

'Det går altså ikke'
Undervisningsministeren henviser til undersøgelser, der viser, at de digitale læremidler gavner mest i undervisningen, når de kombineres med bøger og tekster på papir. Hun mener, at udviklingen er gået for vidt, når nogle skoler har såkaldt portalundervisning med eksempelvis e-bøger og digitale læringsredskaber i 85 pct. af skoletiden.

- Det går altså ikke, at skoler smider bøgerne ud, fordi de udelukkende vil bruge digitale læremidler og e-bøger i undervisningen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Derfor indkalder hun nu repræsentanter fra KL, lærere og it-udbydere for i fællesskab at sikre en bedre balance mellem computere og bøger.

Hos Danmarks Lærerforening er formanden for undervisningsudvalget, Jeanette Sjøberg, positiv over for ministerens initiativ. Formanden for KL's børne- og undervisningsudvalg, Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), er enig med ministeren i, at der en udfordring på det digitale marked, fordi få udbydere på markedet betyder, at der ikke er nok materiale at vælge mellem.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.